Jordslanger monteret med energifanger

Energifanger og jordvarmeanlæg i perfekt kombination.

En kombination af en energifanger og et jordvarmeanlæg med varmepumpe er ideel. For mens energifangeren sender varmen fra sol og vind ned i jordslanger, trækker jordvarmeanlægget samme varme ud og op af jorden og sender den ind i bygningen.

dia_fang

Når energifangeren sender sin energi ned i varmelageret og jordvarmeanlægget henter sin varme fra det samme varmelager, supplerer de to anlæg hinanden direkte. Varmen fra energifangeren øger jordvarmeanlæggets effektivitet væsentligt, fordi varmepumpens effektivitet altid vil være direkte afhængig af temperaturen i det varmelager den henter sin varme fra.

Og energifangeren sørger nu for, at varmelageret hele tiden er ’fyldt op’ med en optimal temperatur. . Energifangeren hæver temperaturen i jorden, fra under frysepunktet til 5-15 grader C, afhængig af størrelsen på den anvendte energifanger.

energifang_dia

Energifangeren optager energi fra udeluft i form af blæst, sol og regn og tilkobles et jordvarmeanlæg for at hæve temperaturen i jorden omkring jordslangerne.
Dette betyder i praksis, at energifangeren ved et normalt dimensioneret jordvarmeanlæg hæver temperaturen på jordslangerne. Hermed opnås et lavere elforbrug til varmepumpen.

Jordslanger i mindre haver

Boligejere med et for lille disponibelt areal til jordslanger kan opvarme deres bolig med miljøvenlig jordvarme ved at tilkoble en energifanger til jordvarmeanlægget.

Energifangeren kan erstatte op til 40% af jordslangerne, og derfor kan et jordvarmeanlæg nu etableres på et mindre areal.

Forbedrer dit anlæg

Et jordvarmeanlæg med normalt dimensioneret jordslangelængde kan forbedres med en energifanger. Når energifangeren indkobles, mindskes belastningen på jorden, og derved hæves temperaturen i jordslangerne.

Udetemperaturen skal være mere end to grader, og temperaturen i energifangeren skal være mere end fire grader varmere end temperaturen i varmepumpens kolde fremløb.

Energifangerens drift sker, uanset om varmepumpen er i drift eller ej. Det betyder, at energifangeren lagrer energi i jorden til senere brug – også selvom varmepumpen ikke kører.

energipanel